Passage af ækvator
Når ækvator krydses afholdes en traditionel ceremoni. Det er et ritual fra flåden, og var til at starte med en test for erfarne sømænd for at sikre, at en ny besætning var i stand til at håndtere båden og blive en lang tid på havet. Med tiden er ceremonien blevet en glad fest for både besætning og passagerer om bord på et fartøj. Ved passage af ækvator skal alle døbes for at blive fuldt indviede i Kong Neptuns rige.
Dåb af Kong Neptun
Når en båd skal til at krydse ækvator, vil besætningen som allerede har krydset ækvator (trofaste “shellbacks”) oprette Kong Neptuns Retssal hvor besætning/passagerer (slimede pollywogs) vil blive indviet i mysterierne fra det dybe hav. Ritualerne under dåben kan variere. Det kan være enkelt, men de fleste foretrækker en festlig sammenkomst med kostumer og udstyr.
Når linjen er krydset, vil alle pollywogs (begyndere) stilles foran Neptuns ret, som foruden Kong Neptun omfatter hans første assistent Davy Jones, hendes højhed Amphitrite og andre kongeligheder. Pollywogs vil blive forhørt af Kong Neptun og sandhedsserum (barberskum, sæbe, hot sauce, rå æg osv.) vil blive brugt under forhøret. Pollywogs vil blive ydmyget med pinlige ting, som at blive iklædt kvindetøj, kravle gennem råddent skrald, overdænget med frugt mm.
Under ceremonien bliver Pollywogs døbt af kong Neptun. Han/hun vil normalt få et fiske-navn relateret til hans personlighed, f.eks Moonfish, Golden Heering eller Slumbering Whale.
Shellback certifikat
Når ceremonien er slut, modtager alle Pollywogs et ækvatorcertifikat der dokumenterer hans nye status som trofast Shellback. Certifikatet med tegninger af kong Neptunus, havfruer og delfiner, giver Shellbacks gratis adgang til kong Neptunus domæner i fremtiden.