Ocean Dream
Drømme bliver til eventyr
  • Bøger
  • Gæsteflag
  • Certifikater
  • Nyheder
  • Presse
  • Om Ocean Dream
0
Your cart is empty. Go to Shop.
Ankerliv-Hesseloe-s
25 november 2019

Få flere oplevelser med din båd

Den nye bog “Ankerliv – lær at ankre og få flere oplevelser med din båd”, skrevet af langturssejleren Thomas Veber, vil give danske sejlere endnu flere oplevelser med deres sejl- og motorbåde.

I Danmark har vi mange gode og hyggelige havne, og havnelivet er ofte en stor del af glæden ved at eje en båd. Men båden kan give endnu flere oplevelser, end dem som findes i havnene. Det er ikke nødvendigt at sejle helt til Caribien eller Middelhavet for at få større sejloplevelser. Den gode ankerplads kan nemlig ligge lige udenfor havnen, og det er her man kommer i kontakt med naturen og kan få både små og store eventyr.

“I Storebælt har marsvinene svømmet rundt om min opankrede båd på kun et par meters afstand,” fortæller forfatteren Thomas Veber. “Det ville jeg aldrig have oplevet i en havn.”

Langturssejlere er tvunget til at ankre, men der er meget vundet ved at gøre det herhjemme også. En nat i ny og næ for svaj kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Men det kræver selvfølgelig, at man kan sove trygt om natten. Man skal kunne stole på, at ankeret ikke pludselig slipper.

“Jeg har selv overnattet tæt på tusind gange for anker og jeg føler mig lige så tryg som i en havn,” forklarer Thomas Veber og i “Ankerliv – lær at ankre og få flere oplevelser med din båd” kan man selv ud fra inspirerende historier, illustrationer og enkle anvisninger få den kundskab der kræves.

“Jeg ville ikke skrive en kedelig fagbog, som bare opremser en masse fakta,” siger Thomas Veber. “Det var vigtigt for mig, at det skulle være både underholdende og spændende for læseren, mens hun selv bliver ekspert på ankring.”

 

Mere info:
Forfatter Thomas Veber – Tlf: +46 76 162 18 37 – Email: post@thomasveber.dk
www.thomasveber.dk/ankerliv

Højopløste billeder mm.
www.oceandream.dk/presse

Ankerliv:
ISBN: 978-91-985069-2-1
100 sider
Pris: 179,- kr.
Forlag: Ocean Dream

Lære mere om Ankerliv …

Tag Chancen

Related Posts

Tag chancen (2)

Ikke kategoriseret

Tag Chancen

Et-år-DK

Ikke kategoriseret

Forfatteren til “Hold kæft og rejs” har taget sin egen medicin

Building

Ikke kategoriseret

Det hjælper i Caribien

Kurv

  • Kurv
  • Kassen
  • Min konto
  • Handelsbetingelser
  • Kontakt
© Ocean Dream 2019

Ocean Dream
Grävlingevägen 7
23941 Falsterbo
Sverige

Tlf. +46 76 162 18 37
info@oceandream.dk